En sørgelig tid

Det er med stor sorg jeg skriver dette indlæg selvom det efterhånden er en gammel nyhed.

Athena er død.

Athena blev i forbindelse med en ferie passet. Desværre stak hun af da hun efter nogle dage fik muligheden. Jeg ved ikke hvad der gik gennem hovedet på hende men hun endte ved en stor vej og blev ramt af en bil -hun døde tilsyneladende på stedet.

Nu ved jeg ikkehvor længe der går før nyt herfra. Men I må have det godt så længe.

Det er jo helt vildt!

Som tidligere skrevet ville jeg skrue op for aktivitetsniveauet med hundene igen. Det er så sandelig også blevet gjort.

Life Companion Jean også kaldet Tesla blev sidste år kvalificeret til Crufts, som er verdens største hunde udstilling, den foregår i Birmingham. Da jeg er opdræber ville jeg selvfølgelig gerne se udstillingen og Tesla.

Der blev i januar bestilt hotel og billetter til disse dage, og tiden den kom. Vi rejste derover tidligt torsdag morgen og fredag skulle Italienerne på.

Tesla var tilmeldt i 4 klasser, herunder Yearling Bitch. Der var 9 hunde i den klasse. Jeg var meget spændt på hvad dommeren ville sige -for det er andre typer italienere der er i England.

Dommeren kiggede længe på alle og pegede hurtigt de 3 første ud dernæst nummer 4. Hun kiggede længe igen og ville se flere af hundene gå igen, ikke Tesla. Til sidste vendte dommeren sig om og pegede på Tesla -hun blev placeret som V.H.C (Very Highly Commended) som er en yderst fin placering, eller faktisk bare det at blive placeret er vildt på Crufts.

Som opdrætter af denne meget fine hund er jeg jo meget meget stolt. Her er et billede af de to skønne som gjorde set suverænt godt.

Ikke nok med det så spurgte Teslas mor og far om der var andre IG fra Danmark der var blevet placeret. Det har jeg prøvet et at undersøge. I de sidste 17 år (så langt kan man pt kun gå) er ingen dansk opdrættet italiener blevet placeret på Crufts -det er vildt.

Det var alt for denne gang

So long and thanks.

Nyt år meget er sket siden sidst

Det meste af året 2016, var en kæmpe omvæltning for os alle sammen herhjemme.

Først opdagede hundene og siden jeg at vi skulle have en ny i flokken, da jeg blev gravid. Denne graviditet var lidt mere krævende end hvad jeg havde ventet. Desværre måtte jeg erkende både udstilling og Lure Coursing måtte sættes ned i niveau.

I september kom den lille ny i flokken, og hundene elskede hende fra første øjeblik.

Selvom det har krævet at hundene skal dele mig med en der tager meget tid fra dem, har de været suveræne til at tilpasse sig og vil meget gerne lege med deres lille søster.

I året der kommer vil jeg skrue op for aktiviteter igen. Første gang bliver når mynde klubben holder årets første udstilling

Hvordan hvalpene har det

Sidste forår fik Athena jo 5 skønne hvalpe. Jeg er løbende i kontakt med de nye familier om hvalpene har det godt.

Life companion Jean: Har skiftet navn til Tesla, hun bliver udstillet en masse og blev til en udstilling i Vejen kvalificeret til Crufts ’17 (meget stor udstilling i England). Derudover lever hun det herlige familie liv med 2 andre hunde.

Life companion Rogue: Har skiftet navn og nationalitet, hun hedder nu Spöket og bor i Sverige med 2 andre hunde i en familie med 3 børn og heste.

Life Companion Storm: Blev boende hos os, hun måtte desværre aflives på grund af akut sygdom.

Life companion Logan: Logan bor sammen med sin nye meneske-mor og 4 dejlige børn. Lever som en dejlig familiehund.

Life companion Kitty: Kitty bor også sammen med sin nye menneske familie, hvor hendes “mor” er datteren i familien.